Børnekulturstedet

Knald eller fald?

I mit arbejde er man aldrig sikret en succes. De ting jeg laver og sætter i gang er ting, jeg synes kunne være spændende, og udfordringen er at få andre til at synes det samme. Det er som regel ikke så svært at få dem med på vognen når de er der – nej udfordringen er at få folk til at komme.

I går havde jeg mit andet sommerferiearrangement for familier – halvanden times gamle lege i Enghaveparken. Jeg havde sat plakater op på biblioteket, sendt nyhedsmail ud til min liste og haft en fin omtale i VesterbroBladet. Arrangementet var beskrevet i programmet “Sommer for Børn”. Der ud over havde jeg tastet det ind i Kultunaut og på kbh.dk. Dette var min PR strategi.

MEN vejret var ikke med mig. En kæmpe byge vækkede mig om morgenen og der var meget mørkt. Støvregnen dalede en halv time før start og jeg besluttede at rykke legene indendørs. Kl. 11.00 stog legeinstruktør Kit og jeg og ventede og der dukkede to mødre og deres børn op for at lege med os. Vi besluttede os for at blive undendørs og gå over på legepladsen for at støve nogle flere børn op. Det lykkedes os at få et enkelt par mere med, men det var op ad bakke, for hvem gide lege gamle lege med en sur trold og tovtrækning, når man kan gynge og køre på traktor.
Efter 20 minutters hård kamp måtte vi smide håndklædet i ringen. Børnene smuttede over til svævebanen og Kit og jeg gik op i kulturhuset for at drikke en kop kaffe og snakke lidt om, hvordan vi kan få flere med på legen næste gang vi skal sætte et lignende arrangement op.

Generelt blev vi enige om, at weekenden nok ikke var den mest optimale. Den sidste weekend op til skolestart. Der ud over er det meget risikabelt at lave et arrangement uden tilmelding, da man som arrangør aldrig ved hvor mange der kommer. OG der er der jo et væld af aktivitetstilbud i København, og det kan være svært at skille sig ud fra mængden. Derfor foreslog Kit, at vi næste gang lægger det på en hverdag og tilbyder det til en SFO, der så åbner op for andre institutioner. På den måde bliver det ikke et familiearrangement, men til gengæld er der mange flere der få glæde af det engagement og energi, som Kit (og mange andre undervisere) kommer med. Hvis du får lyst til at lege kan jeg på det varmeste anbefale Kit. Se hendes hjemmeside på www.lege-kit.dk

Mit næste familiearrangement er familietorsdage, der starter i september – teater, mad og hygge for børn fra 3 år og deres familie. Jeg er meget spændt på, om det kommer til at gå, for jeg har ikke været god til at ramme målgruppen og få dem fristet til at komme. Jeg må i gang med at udtænke nye PR strategier…

Lørdagsrytmik

30. august
kl. 10:00

Rytmik marts 2007 hanne 046 Rytmik marts 2007 hanne 047 Rytmik marts 2007 hanne 056

Hver lørdag fra d. 30. august til d. 13. december er der mulighed for at komme til rytmik med en af vores dygtige rytmikpædagoger, der er tilknyttet Børnekulturstedet. Nedenfor er der et skema, hvor du kan se, hvem der kommer hvornår.

Lørdage kl. 10: 1 – 2 år
Lørdage kl. 11: 2 – 3 år
Lørdage kl. 12: 3 – 6 år

30. august Hanne
6. september Hanne
13. september
20. september Kim jezus
27. september Grete

Pris
25 kr pr. gang pr.person. Både børn og voksne skal betale.
Der kan købes klippekort med 10 klip til 225,-, der gælder til alle rytmikhold i Børnekulturstedet.
Tvillingerabat: 2 tvillinger for et barns pris.

Efterårsferie i uge 42.

Torsdagsrytmik

28. august
kl. 10:00

rytmik-marts-2007-hanne-012.jpg

Hanne Bagh, der har undervist i forskellige børnekulturhuse, rytmisk aftenskole og rytmisk højskole mm, er vores erfarne lærer på rytmikholdene om torsdagene. Her er leg, musik og bevægelse en integreret helhed og der bliver udelukkede spillet på levende instrumenter som slagtøj, klaver og guitar.

Holdene er åbne, hvilket betyder, at man kan møde op uden forudgående tilmelding.

Tid
Torsdage kl. 9.00: institutions tilbud (tilmelding nødvendig)
Torsdage kl. 10.00: ½ til 1½ år
Torsdage kl. 11.00: ½ til 1½ år

rytmik-marts-2007-hanne-050.jpg

Pris
Børn: 25 kr., voksne 25 kr. eller klippekort.
Tvillingerabat: 2 tvillinger for 1 barns pris.
Der kan købes et klippekort med 10 klip til 225,-, der gælder til alle rytmikhold i Børnekulturstedet.

Ferie
Tordagsrytmik starter d. 28. august og slutter d. 11. august. Efterårsferie i uge 42.

Onsdagsrytmik

27. august
kl. 08:30

rytmik-marts-2007-042.jpg

Rytmik Grete er uddannet gymnastikinstruktør og pædagog. Siden 1999 har hun levet af at være rytmikpædagog samt af sit orkester “Den Dynamiske Trio”.
Grete Møller Andersen har udgivet bogen/CD’en “Hva’ kan jeg bruge mine fødder til ?” på Børnekulturstedets forlag.
Læs mere om Grete Møller Andersen på www.rytmikgrete.dk, hvor der blandt andet er information om hendes nye kursus tilbud for pædagoger og andre interesserede.

Mor og barn med rytmikæg

Holdene er åbne hvilket betyder, at man kan møde op uden forudgående tilmelding.

Tid
Onsdage kl. 8.30: ½ til 1½ år
Onsdage kl. 9.30: ½ til 1½ år
Onsdage kl. 11.00: 1½ til 3 år (også åben for institutioner. Tilmelding nødvendig for institutioner men ikke privatpersoner)

Pris
Børn 25 kr., voksne 25 kr. eller klippekort.
Tvillingerabat: 2 tvillinger for 1 barns pris.
Der kan købes et klippekort med 10 klip til 225 kr., der gælder til alle rytmikhold i Børnekulturstedet.

Ferie
Onsdagsrytmik starter d. 27. august og slutter d. 10. december. Efterårsferie i uge 42.

Fars Legestue

12. august
kl. 13:00
kl. 13:00
kl. 13:00
19. august
kl. 13:00
kl. 13:00
kl. 13:00
26. august
kl. 13:00
kl. 13:00
kl. 13:00

Fars Legestue 220108 036 Fars Legestue 220108 035 Fars Legestue 220108 028

Så har vi endelig fået penge hjem til en kravlebane og en gynge. Det er Vesterbro Lokaludvalg, der har støttet Fars Legestue med disse to ting, som vi håber i får stor gavn af.

Stedet hvor du kan
-møde andre fædre
-have et par gode timer med dit barn
-tumle med dit barn

og hvor dit barn kan
-lege med andre børn – og fædre
-tumle med sin far
-have et par gode timer sammen med dig

fars-legestue.jpg
Fars Legestue er åben hver tirsdag kl. 13-16.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

Indgang fra Enghavevej 42.

På gensyn.

Gamle Lege

10. august
kl. 11:00

Trænger I til en rigtig god legeoplevelse, sådan en hvor grinet bliver hængende længe efter?

Her er en god mulighed for at lege med hele familien. Fang, gem og kæmp. Med inspiration fra gamle idrætslege skal vi lege forskellige lege – fuld af energi. Gamle lege bliver styret af Lege-Kit, der arbejder professionelt med at lege med både børn og voksne og har tidligere arbejdet i Gerlev Legepark.

Tid og sted: Søndag d. 10. august kl. 11.00 i Enghave Parken, under det store birketræ. I tilfælde af regn bliver arrangementet flyttet indendørs.
For børn fra 5 år og op og deres forældre.
Det er gratis at deltage.

Stunt

6. august
kl. 11:00

Kom og mød James Stunt, som vil lære dig at slås for sjov. Du vil lære en masse tricks fra stuntens illusionsverden. Der vil være fart over feltet med sjov, spænding og udfordringer. Deltagerne undervises af James Stunt fra Stuntakademiet i Vejle.

Tid og sted: Onsdag d. 6. august kl. 13.00 på Enghaveparkens Legeplads.
For børn fra 7-14 år.
Det er gratis at deltage.

Rytmik på Græs

6. august
kl. 16:00

Kom og syng, dans og leg sammen med hele familien i det fri. Vi skal synge sange, der får hele kroppen til at bevæge sig og udfordrer de normale bevægelsesmønstre. Vi skal hoppe, springe og tumle – og så skal vi ikke mindst grine og lege sammen.
Rytmik på Græs varetages af Karen Vinding, der til daglig også underviser i Rosenmetoden.

Tid og sted: Onsdag d. 6. august kl. 16.00 i Enghave Parken, under det store birketræ. I tilfælde af regn rykkes arrangementet indendørs.
For børn fra 1½-6 år og deres forældre.
Det er gratis at deltage.

Picnic Rytmik

12. august
kl. 17:00
19. august
kl. 17:00
28. august
kl. 17:00

Picnic Rytmik 07 052 Picnic Rytmik 07 037 Picnic Rytmik 07 049

Igen i år inviterer Børnekulturstedet og Rytmik Grete til Picnic Rytmik i Enghaveparken. Her er der mulighed for at nyde hinandens selskab med sang, dans og musik – leg og latter.

Når kroppen har været i gang i en lille time skal den også have noget energi, så efter rytmikken tager vi vores medbragte madkurv med og spiser sammen i parken.

Picnic Rytmik er for børn i alderen 1½ – 6 år og deres forældre og bedsteforældre.

I tilfælde af regn flyttes arrangementet indendørs. Dette annonceres på hjemmesiden så hurtigt som muligt. Ingen tilmelding – bare kom!

Tid
12. august, 19. august og 26. august
Alle tirsdage kl. 17.00

Sted: Enghaveparken ved det store birketræ

Pris: Børn: 25 kr. Voksne: 25 kr. Klippekort kan benyttes. Tvillingerabat.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev