Igen i år inviterer Vesterbro Bibliotek og Børnekulturstedet børn i alderen 1½-8 år til kulturnat på Vesterbro. I år er temaet cirkus, og her er der mulighed for at blive foreviget som en stærk mand, lave bolsjer, jonglere og meget mere. Til nogle af aktiviteterne skal du have billet selvom du allerede har kulturnatpas. Billetterne kan afhentes på børnebiblioteket.
Program
Cirkusforestillingen “Forvandling” 18.15 – 18.45, 19.15 – 19.45
Cirkus 3 opfører en spændende klovneforestilling specielt udviklet for børn fra 1 1/2 – 5 år.
Øglegøglerne 18.15 – 18.45
Forrygende gøglershow for børn og barnlige sjæle.
Bolcheworkshop 18.30 – 21.30
Dejlig mulighed for at lave egne bolsjer i mange forskellige farver
Fotogalleriet 18.30 – 21.00
Bliv fotograferet som stærk mand eller cirkusprinsesse og dekorer selv rammen til billedet.
Sprællemandsworkshop 18.30 – 21.00
Lav en klovnesprællemand.
Ballonmand 19.15 – 19.35, 20.15 – 20.30
Klovnen Jo Jo laver ballonfigurer til både unge og gamle. Hatte, dyr, blomster m.m.
Gøglerworkshop 19.15 – 21.00
Øglegøglerne lærer de fedeste gøglertricks fra sig.
For børn fra 3 år
Cirkusmusik 19.45 – 20.15
Tryllekunstner 20.30 – 21.00
Tryllekunstneren Mikkel Lassen er en underholdende og uhøjtidelig tryllekunstner, der gør det sjovt at blive taget ved næsen!
KULTURPAS
Kulturpas kan bl.a. købes på Vesterbro Bibliotek.
Kulturpas + program koster kr. 75,00. Programmet kan i øvrigt købes uden Kulturpas for kr. 10,00.
En voksen med Kulturpas kan medtage 2 børn gratis, dvs. børn til og med 11 år. Til de børn, kan fås et særligt Børnepas, som kan udleveres ved køb af Kulturpas eller på selve Kulturnatten.
Kulturnat for børn er støttet af Vesterbro Lokaludvalg og Projektpuljen