Jeg havde håbet at jeg kunne tage en kreativ time hver uge, hvor jeg kunne arbejde lidt i “værkstedet” og komme med idéer til hvad man kan lave derhjemme, men allere på anden uge må jeg smide håndklædet i ringen. Det er desværre luksustid som bliver bortprioriteret når andre og mere vigtige ting som kommunikationsmøder og regnskaber skal passes ind i kalenderen.
Så desværre – ingen inspiration i denne uge – men jeg giver ikke op så let. Der står “den kreative time” i kalenderen igen i næste uge. Håber jeg får tid til det da!
Her i foråret vil bloggen komme med inspiration til kreative ting man kan lave derhjemme med sine børn.
Det første indlæg er måske mest for dem med piger, da vi skal nålefilte blomster, men man kan filte mange forskellige ting, så det er bare om at kaste sig ud i det med drengene også. Jeg vil tro at det er bedst når børnene er over 5 år, da det kan gøre lidt ondt at stikke sig med nålen – og det sker (også for voksne…).
For at komme i gang skal du bruge følgende
Et stykke skumgummi og en filtenål samt noget uld
I dette tilfælde, hvor vi skal lave en blomst, skal vi lave nogle blade først. Tag et stykke uld og form det løst i den form du gerne vil have det i. Læg det hernæst på dit skumgummi og begynd at stikke nålen ned i ulden. Da der er modhager på nålen begynder den nu at filte ulden sammen, og du kan se at det begynder at hænge sammen. Tag en gang imellem og vend stykket, da man ellers kan komme til at filte ulden sammen med skumgummiet.
Lav så mange blade du synes skal være i din blomst og saml dem pænt på skumgummiet. Så skal de alle samles af knoppen, som i en anden farve lægges ned på bladene og filtes på. Husk igen at vende og filt en knop på den anden side også. Det ser både godt ud og holder bedre på blomsten.
Så er blomsten færdig, og hvis man gerne vil have den på stilk kan man tage en piberenser og filte den på, og så er der blomster, som aldrig tørrer ud!
Du kan købe alle dine materialer i en hobbybutik som for eksempel Panduro Hobby. Jeg har købt mine i CC Hobby over nettet.
God fornøjelse.
Jeg talte med en af mine kollegaer omkring det at blogge, og ikke mindst det, at det er meget svært at vide hvor mange der læser bloggen fordi der er meget få der responderer på indlæggene. Jeg fik at vide, at der fordi jeg er for lidt kontroversiel, og at min blog måske mere er beskrivelser af hverdagen som kan være fine at læse, men ikke så gode at reagere på.
Derfor vil jeg prøve at tage nogle mere “kontroversielle” enmer op i håb om, at vi måske kan diskutere lidt herinde også…
I december havde jeg Julemandens Værksted – et åbent værksted, hvor man for bare 20 kr. kunne komme og lave sine egne julegaver. Når vi laver arrangementer er der stor forskel på hvem der kommer. Hvis det er gratis er det ofte vores værestedsbørn der kommer – de socialt udsatte børn – og hvis det koster noget er det de mere veletablerede børn og familier der kommer.
I Julemandens Værksted var der ingen forskel, bortset fra, at værestedsbørnene denne gang fik lov til at komme. Med en “billet” i hånden, som de havde fået i værestedet, kunne de nu på lige vilkår med de betalende børn få lov til at deltage i Julemandens Værksted.
Jeg synes som udgangspunkt det fungerede rigtigt godt, da mange af vores værestedsbørn lærte noget om værkstedsetik fra de andre børn og nogle gange kunne man også se de søgte hjælp hos hinanden, hvilket var rigtigt dejligt at se. Men hvorfor kan vores værestedsbørn ikke betale 20 kr. når de kan gå i kiosken bagefter og købe chips? Måske vil værdien af de ting de laver så blive større, og måske vil de endda være mere stolte af de ting de skulle give væk.
Jeg ved godt de ikke har så mange penge at gøre godt med, men jeg synes måske godt at de kan have godt af at spare lidt op af deres lommepenge og så komme i værkstedet en enkelt gang i løbet af de 14 dage projektet løb af stablen i stedet for at overforbruge materialer – fordi det er gratis og de derfor ikke føler de har et ansvar.
På den anden side har jeg også set griske (desværre ofte forældre), der mener at når de har betalt, så har de ret til at storforbruge – og også gerne tage lidt med hjem. Ja, det er ikke nemt med de penge, og igen er det det der skiller os bare en lille smule ad.
