I dag har vi så haft besøg af hele tre studerende, som havde fået til opgave at skrive om børnekultur og jul, og hvorfor så ikke besøge Julemandens Værksted. I dag var Heidi og Malene på vagt og der var som sædvanlig en rigtig god stemning. Der er mange gengangere, og det er rigtigt godt, for så kender de vores arbejdsgange og kan hjælpe de nyankomne. Malene havde også sin mor med, som har været billedkunstlærer i rigtigt mange år, så det var dejligt at have en ekstra kompetent medhjælper.

Tørrebordet og tørresnoren vidner om mange timers kreativt arbejde og det er skønt at se, hvor produktive de unge mennesker er. Gid de kunne føre denne entusiasme videre til andre aspekter i deres liv.

Hver lørdag er der mulighed for at komme til rytmik med en af vores dygtige rytmikpædagoger, der er tilknyttet Børnekulturstedet.

Årets sidste lørdagsrytmik vil være i selskab med Hanne og Kim, så kom glad!

I går aftes blev det lidt sent. Jeg kom til at sidde fast i fjernsynet – og tilmed på DR K (genudsendelseskanalen). Men de har nu lavet et par programmer til kanalen, og et af dem jeg faldt over var Kulturgeist, hvor emnet denne aften var den måde vi nu ser på børnekultur kontra da mor var barn. Værten i programmet tog udgangspunkt i sin egen barndom, hvor der ikke blev skelnet mellem børne og voksenkultur. Her hørte børnene det samme musik som forældrene og voksede op med Coltrane, Getz og Parker. Nu hører børnene børnemusik, som er specielt komponeret til lige netop denne målgruppe og synes det er for fedt.

Der er heller ikke det museum med respekt for sig selv, som ikke har et værksted tilknyttet med workshops for børn. Her satte værten spørgsmålstegn ved formen. Hvorfor skal børnene sidde og tegne og male i museets værksted, når de gør det alle mulige andre steder. Kan børne ikke forstå kunst gennem voksnes øjne uden at skulle sidde og tegne bagefter?

Jeg forstår godt hvad der hun prøver at sige, men jeg vil vende den om. Jeg synes nemlig der er mange ting ved børnekulturen, som er frigørende, og som kan lære voksne at lege mere og ikke lade sig styre af rammer, regler og forudindtagede holdninger. Hvorfor er det kun børnene som får mulighed for at udtrykke deres oplevelse af kunst gennem andre kunstarter som billedkunst for eksempel? Jeg satte mig en gang ind på Statens Museum for Kunsts børneværksted, og spurgte om jeg måtte være med til workshoppen selvom jeg ikke havde børn med. Værkstedslederen kiggede meget forvirret og desorienteret på mig – det havde hun vist ikke prøvet før – og mumlede lidt for sig selv inden hun blev enig med sig selv om, at det måtte jeg da gerne.

Og det var en rigtig fed workshop, hvor jeg ikke lod mig begrænse af ordet, men også kunne udtrykke mig visuelt. Her satte børnene dagsordenen, og der var ingen fortolkninger som var forkerte for alle havde haft forskellige oplevelser og ville gerne dele dem med hinanden, og det var rigtigt fedt. Der blev diskuteret og snakket, kigget over skulderen, kopieret og inspireret og alt sammen i en god atmosfære af accept og respekt.

Det kunne vi voksne godt lære noget af…