I går var sidste dag på ASSITEJ festivalen, som i weekenden var viet til en dansk-svensk kalvakade. I København var alle forestillinger samlet i Dansehallerne, og det var der rigtigt mange der var glade for, for især de udenlandske gæster havde misset en del forestillinger i kortlæsningshelvede. Der var både danske og svenske forestillinger på programmet i Dansehallerne, og jeg fik vist set dem alle sammen på en dag. Man er vel i træning efter børneteaterfestivalen…

Mit danske højdepunkt var nok Gruppe 38s “Du må være en engel, Hans Christian” som vandt en Reumert i 2006, hvilket er fuldt fortjent. Forestillingen er en kæmpe installation, hvor alle H.C. Andersens eventyr er inviteret med til bordet. Som publikum står vi op og følger med omkring bordet. Det er fuldt tilladt at flytte sig fra sin plads, ja helt påkrævet, og det gjorde forestillingen mere dynamisk og levende og gjorde, at alle fik sin helt egen unikke oplevelse af forestillingen.

Der ud over så jeg ungdomsforestillingen “Pinkie” så var en fed klovneforestilling om at være i krig. Meget anbefalelsesværdig. Herefter Batidas Ouverture, som med sin musikalske og selvironiske forestilling altid er værd et besøg. Jeg sluttede festivalen af med “Anima”, som var en dukketeaterforestilling om døden. Scenografien var meget fin, men jeg var ikke så vild med resten.

På den svenske side så jeg tre forestillinger, som alle havde deres kvaliteter. Først så jeg “Allra käraste brorsan”, som handler om døden og dødsfald i familien. Den var lidt langsom om at komme i gang, men derefter blev det til en meget rørende fortælling om det at savne og lukke sig inde i døden i stedet for at blive i livet.

Der ud over babyforestillingen “Ah hello Babis”, som var en lille og fin musikalsk forestilling for de mindste. På et tidspunkt følte jeg, at jeg var med til en rytmiktime, og det var lidt derhen ad, men det var meget hyggeligt og fint og sjovt. De små var med og det virkede. 
Slutteligt så jeg “Astons Stenar”, som var en humoristisk forestilling om børns samlermani, og om hvordan de  meget hurtigt kan få et forhold til alt i deres verden – i dette tilfælde sten. Og så var der fed musik og sang, og det er jo heller ikke at underkende når de faktisk var gode musikere.

Så alt i alt en god søndag i dansehallerne. Tak til folkene bag festivalen. Det har været et stort stykke arbejde, og de har klaret det rigtigt godt. Så får vi at se, om jeg får lov at tage ud i verden om 3 år til den næste kongres.

I år er København og Malmö værter for Assitejs Verdenskongres og Festival for børne og ungdomsteater. Vi er ved at være ved vejs ende, men i weekenden er der masser af teater, og jeg kan stærkt anbefale alle at aflægge festivalen et besøg.

Jeg har selv været frivillig på festivalen, og det har været en rigtig fin oplevelse, og en god måde at udvide netværket på. Jeg har mødt nogle interessante mennesker, og sjovt nok var det første gang jeg fik talt med lederen af Vesterbros lokale Børneteater Mie Brandt fra Teater Zeppelin. Så nu håber jeg vi kan drikke noget kaffe og se hvordan vi kan bruge hinanden.

Der ud over havde jeg også en dejlig oplevelse på Anemoneteatret hos Sidsel, som er gammel kollega fra Vanløse samt hendes chefer Lisbeth og Albert. Jeg har mødt Liz fra Australien, som jeg mødte i toget til Malmö. Jeg har mødt en del af mine søde frivillige fra Puppet Festivalen. Og samtidig har jeg fået set internationalt teater af blandet kvalitet – synes jeg – men der var gode elementer i dem alle, og nu har jeg sendt Annette og Kristine til Zeppelin i morgen for at se den spanske forestilling “The Imaginary Book”, som blandt andet bruger skyggeteater i deres forestilling. Så kan de måske få lidt inspiration til udstillingen sådan lidt last minute…

Se resten af programmet her.

Jeg sad fredeligt og roligt på mit kontor, da jeg pludselig hørte trommer og en masse børn. Ned ad Istedgade kunne jeg se 2 motorcykelbetjente komme kørende med blinkende, blå lygter og lige bag dem kom en drage dansende. Tæt derefter kom en trommegruppe, og så fulgte der ellers en lang række flot udklædte børn, et slot kom kørende på en cykel, syngende og hoppende børn vinkede til publikum og der var en fed stemning.

Og hvad var det så der skete, der på Istedgade, og stoppede trafikken for et kort øjeblik og fik de voksne til – forhåbentligt – at mindes de gode gamle dage, da vi var børn og fik lov til at blive eskorteret af Politiet fordi vi var udklædte og spillede tromme. Hvis vi gjorde det nu, ville eskorten nok være af en anden karakter, og der var nok heller ikke så mange, der ville vinke tilbage.
Nå, men tilbage til det det virkelig handler om, for det var jo alle Vesterbros fritidshjem- og klubbørn, der samledes til de traditionsrige kulturdage, som jeg har hørt, at Børnekulturstedet i sin tid var med til at starte. Nu er vi slet ikke med, og det er på en gang lidt trist, men på den anden side er det fedt at se, at de ting man sætter i gang kan gå hen at blive et selvkørende arrangement.

Her på førstedagen er der jo så optog, der ender i Enghaveparken, som er omdrejningspunkt for kulturdagene. I Enghaveparken er der masser af boder og fri leg. Der var masser af mennesker og de voksne havde det næsten sjovere end børnene. I hvert fald var legen i centrum og det var rigtigt fedt at se. I morgen kommer de så tilbage til det traditionsrige sæbekasseløb, og det plejer vist at være rigtigt sjovt. Så jeg krydser fingre for godt vejr i morgen.

Så er vi kommet godt i gang med forberedelserne til vores skyggeforestilling. Eller det vil sige… Annette og Kristine er kommet godt i gang, og jeg kommer og kigger en gang imellem. Vi har fået nye venner i Carl Møller Trælast, som vi ofte frekventerer for at købe materialer, få gode råd og et grin. Det er fedt at have flere folk i huset til at hjælpe til med mine projekter, og jeg har fået fornyet energi. Det til trods at jeg faktisk ikke er så meget med i den skabende proces, fordi der er så meget computerarbejde der skal gøres. Men så får jeg gjort det, og har ikke dårlig samvittighed over at der også er en børneudstilling, der skal være færdig. Så jeg håber på, at jo hurtigere jeg bliver færdig ved computeren, så mere kan jeg være med til lige om lidt.

Her er Annette og Kristine i gang med at lave rammer til at lave mindre rum og skærme. Vi fik besøg af skyggeekspert Ida Tjalve, som blandt andet organiserer Bornholm Dukketeaterfestival, og som afholdt en skyggeworkshop under Copenhagen Puppet Festival. Hun kunne lige komme med en masse gode råd og fif, og så fik vi også lige tid til at lege lidt, så vi nu alle har fået ret meget blod på tanden til at komme videre med arbejdet. Fedt, og tak for besøget Ida.

Mit første møde med Professor Anne Bamford var til en børnekulturkonference i Ballerup for et par år siden, og siden har hun været en af mine heltinder. Ms Bamford har blandt andet lavet en stor undersøgelse omkring kunst og kulturs betydning i den danske folkeskole – en rystende rapport, som burde have vendt vores undervisning 180 grader. Som burde have rystet op i vores politikere og forældre. Det gjorde den ikke. Jeg tror faktisk ikke den havde nogen betydning for den videre undervisningspolitik, og det er en skam, for hvor kunne vores børn dog have fået så meget mere ud af deres undervisning, og jeg tror også, at vores lærere ville få en langt mere inspirerende arbejdsdag.

I tirsdags var jeg til en børnekulturkonference i Albertslund, hvor mit andet møde med Ms Bamford skulle stå, og jeg må indrømme, at hun bestemt ikke er blevet mindre inspirerende. Få lidt af hendes klogskab her.

http://vimeo.com/10349432

God weekend!

Efter puppetfestivalen (for 2 måneder siden) må jeg indrømme, at jeg har været noget træt. I sidste uge havde jeg en dejlig ferie i London med min mor, men det er som om det ikke gjorde det bedre – tvært i mod… Nå, men på et eller andet tidspunkt kommer jeg op i gear igen, og det er jo dejligt at vide.

Men når man ikke selv har så megen energi, er det jo rigtigt dejligt at andre har det – og at de gerne deler ud af den. Efter puppetfestivalen har vi fået tilføjet ny energi i Børnekulturstedet, i og med at jeg har fået ansat tidligere højt værdsatte praktikant Kristine i en løntilskudsstilling. Det gode ved Kristine er, at hun tager alle opgaver med et smil, er utrolig serviceminded og så er hun også klog, hvilket bare er en ekstra bonus på dette kontor

Der ud over har en af vores frivillige på puppetfestivalen meldt sig under børnefanerne og lægger nu ca. 3 dage om ugen i Børnekulturstedet. Annette har tidligere været personalechef, har en fed energi og positiv tilgang til livet som sådan, så det er bare utroligt dejligt at komme på arbejde og blive mødt med lutter smil og god energi, som gør, at også jeg bliver hevet med op. SKØNT!
Og så er vi jo i gang med at udarbejde en ny børneudstilling til foråret ’12 med kunstner Io Helweg, som lige nu beskæftiger sig med totempæle. Meget spændende projekt, som startede i det små, og som nu på drømmebasis er ude i studietur til Canada, turnerende international udstilling, undervisningsmateriale, samarbejde med National Museet og så videre der ud af.

Så der er nok at se til, og jeg kan slet ikke overskue, hvornår jeg kan få afviklet mine 200 afspadseringetimer og 3 ugers sommerferie for der er jo så mange spændende ting. Samtidig ved jeg godt at jeg skal slappe af, for folk omkring mig falder som fluer på stribe af stress, og der ligger jeg jo lige for også. For det der med at brænde, betyder jo også, at man godt kan brænde ud, hvis ikke der kommer ny olie på lampen så lige nu er jeg på jagt efter den værdifulde olie, der skal gøre, at jeg ikke brænder mit lys i begge ender.

Jeg skal i hvert fald på højskole og så går jeg meget utålmodigt og venter på at kunne indtage mit nye værksted (altså sådan i helt privat regi), som ligger i den kælder hvor jeg bor. Her skal jeg have flyttet alle mine krea-ting ned – og ikke mindst symaskinen. Det bliver et eldorado. Samtidig får jeg en værkstedskammerat, som er tæt på at blive MA i design, og som lige nu arbejder på at skabe et forslag til de fysiske rammer til Moesgaards nye tilbygning. Det synes jeg er MEGET spændende, og jeg glæder mig til at se, hvad han kan inspirere mig med til fremtidige projekter.

Nå, det blev ikke til billeder denne gang, men der blev skrevet noget…

PS. jeg havde 5 års jubilæum d. 15. april, og i morgen skal jeg fejres. Det er en lidt ambivalent følelse, for jeg synes at 5 år det samme sted er rigeligt og at det er tid til at komme videre. Samtidig sker der jo hele tiden nye ting som gør, at det kun er min egen skyld, hvis jeg går i stå, men jeg tror at både stedet og jeg kunne trænge til lidt luftforandring. Så hvis du kender nogen, som kunne have brug for en som mig, så sig endelig til. Det kunne være sjovt!