Den Lille Dramaskole
Velkommen
Vi er stolte af at byde jer velkommen til Den Lille Dramaskoles anden sæson 2010. På undersiderne vil I kunne læse om vores: hold, workshops, arrangementer og praktiske informationer.
Vores første sæson gik over al forventning med bred opbakning fra forældre, bedsteforældre, børn, unge og det etablerede teatermiljø. Vores anden sæson starter i august i uge 34 med ny adresse på Vesterbro, hvor vi som noget nyt indleder et samarbejde med Kulturanstalten.
Om Den Lille Dramaskole
Målsætningen for Den Lille Dramaskole er at skabe et trivselsforum for børn og unge og vores motto er at: Drama er for alle, alle der vil. For mig og resten af underviserne er det ikke vigtigt, om I har prøvet at arbejde med drama eller dans før, I melder jer til vores hold eller workshops, men det vigtige er, at I har lyst og mod på det. Sammen med jer vil vi skabe et sted, hvor nye venskaber vil opstå og personlige grænser vil blive flyttet. Tillid, seriøsitet, engagement og entusiasme er nøgleord hos os: Vi sætter processen lige så højt som produktet. Jeg vil opfordre jer til at læse mere om vores
værdi- og undervisningsgrundlag på vores hjemmeside www.denlilledramaskole.dk.
Ses vi?
Jeg glæder mig til at se jer alle sammen store som små.
På Den Lille Dramaskoles vegne,
Freja Lykkeberg Nord
Leder
Vil I vide mere?
Så spørg endelig! Spørgsmål angående de enkelte hold og workshops kan rettes direkte til underviserne.
Har I spørgsmål af mere generel karakter, er I velkomne til at kontakte leder Freja Lykkeberg Nord på freja@denlilledramaskole.dk eller 28 55 35 41.
Prøvegang
Har du længe haft lyst til at prøve kræfter med drama og teater, så tilbyder Den Lille Dramaskole en gratis prøvegang for alle onsdag den 9. juni fra kl 17-18.30 til en introduktion af vores skole og hold. I har mulighed for at afprøve et af vores hold – se vores holdbeskrivelser for det hold du ønsker at prøve. Fra kl 18 afslutter vi dagen med fælles leg med dans med drama for hele familien.
Det kræver ingen tilmeldning til denne prøvegang– I kan blot dukke op kl 17. og møde os i Salen i Vesterbro Kulturhus.
Priser
Det koster 1200 kr. pr. sæson at gå på vores ugentlige hold.
Det koster 600 kr. pr. familie for det ugentlige familiehold.
Det koster 20 kr. pr. person at deltage på vores sjove søndage.
Det koster 500 kr. at deltage på en af vores workshops.
søskenderabat.
Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde at dele kursusafgiften op i rater, ej heller kan vi tilbyde
Afbud
Vi planlægger og forbereder vores undervisning for at sikre et godt undervisningsforløb, og vi ser gerne, at I kommer hver gang når I har meldt jer til. Hvis I skulle blive forhindret så meld afbud direkte til underviseren. Hvis I to gange ikke har meldt afbud, vil vi kontakte jer.
Web og Facebook
Se vores fine hjemmeside på www.denlilledramaskole.dk og bliv vores fan på Facebook for at blive løbende opdateret.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at sende en mail til nyhedsbrev@denlilledramaskole.dk, og vi vil holde dig opdateret om kommende arrangementer.
Citater fra forældre fra vores første sæson:
”Min søn har grint hver gang, han kommer hjem fra drama.”
”Pigernes tilbagemelding om Den Lille Dramaskole er, at de er vilde med at gå der – dels fordi de leger og danser sig igennem en masse sjove øvelser, og dels fordi de skal lære en danseserie.”
”Det gode ved holdet er nemlig, at det ikke er så stort, så alle børnene lærer hinanden godt at kende.”
”Jeg har anbefalet jer til alle jeg kender”