Jeg har flyttet min blog, så den nu er en selvstændig del. Jeg håber du har lyst til at følge med i min hverdag på min nye blog.

Da tiden så småt er ved at være inde til at lukke min hjemmeside, da jeg skal over på den store platform, som Kulturanstalten har, har jeg valgt at flytte min blog over på en rigtig blog.

Du kan følge den her. Håber du kommer med!

Udstillingen begynder langsomt at tage form. Min eventkoordinatorelev, som  jeg har fået til at hjælpe mig med alt det praktiske, blev desværre overfaldet her i weekenden, så han har fået lov til at blive hjemme. Det betyder så, at jeg er alene om at få resten af udstillingen færdig, men heldigvis har min tidligere løntilskudder meldt sig som frivillig, og et par kollegaer har også fået presset et par timer ind, så der er håb forude. Udstillingen skal stå færdig om halvanden ugen inden jeg tager på ferie, så den er klar til at åbne efter påske. Spændende!!!

Jeg er kommet lidt sent i gang med min udstilling grundet min sygemelding i efteråret, men nu er jeg på rette kurs takket være to af mine venner, som er udstillingsdesignere. Præsenteret for de genstande der skal udstilles kom de op med et skønt forslag, så nu er det bare om at komme igang med hammer, boremaskine og den gode energi.

Det er længe siden jeg sidst har været på bloggen og det har bestemt ikke været intentionelt, men jeg var lige nede at ligge med stress i små to måneder før jul, så jeg blev forment adgang til nogen form for arbejde.

Men nu er jeg tilbage og det er rart. En del af de ting, der tidligere stressede er faldet på plads, og jeg føler at jeg har fået min frihed tilbage igen. Noget der betyder rigtigt meget for mig – har jeg fundet ud af. Altså selv at kunne bestemme hvad jeg vil lave og med hvem. Et kæmpe privilegie – det ved jeg – og jeg sætter utrolig stor pris på at jeg må lege så meget jeg vil, og med nogle fantastiske legekammerater. Det er det, der gør arbejdet fantastisk og sjovt at stå op til.

Tilbage igen skal jeg nu til at tænke på udstillingen, som jeg arbejder på at få lavet som en permanent børneudstilling i Københavns Kommune. Det er den faktisk allerede, men det vil være skønt med nogle driftmidler, så jeg ikke skal søge til hver enkelt udstilling og kunstner hver gang jeg skal lave noget. Og tingene vil bare blive så meget federe. Her til foråret har jeg været så heldig at få fat i Maja Hansens historiske hæklerier, som skal sætte fokus på historiske personer, og hvad der gør, at nogle bliver mere husket end andre. Mange af de hæklede personager har været rimeligt magtliderlige, så det skal vi måske ind at undersøge sammen med børnene.

Men først skal vi over vinterferien, og så skal jeg i gang med udstillingen. Glæder mig!

I går havde vi besøg af Kirsten og Lene fra børneteatret Batida, som er et af mine yndlingsteatre. De laver stort set altid rigtig gode forestillinger med masser af musik, og det er da lige til at blive glad i låget af. I går var heller ingen undtagelse, og jeg håber at de børn og deres pædagoger, som kom på besøg var glade for forestillingen.

Vi har valgt at booke et par børneteaterforestillinger for børnehaver for at prøve at nå så mange børn som muligt. Det er nemlig ikke alle forældre, der tager deres børn med i teatret eller til koncerter eller andre kunstformer, og en af måderne til at ramme dem på er ved at gå gennem børnehaver eller skoler. Men det er bare rigtigt svært at gøre, og det kræver en del arbejde, for de har travlt derude, og det er ikke altid, at de har tid til at komme på besøg – eller råd. Vi har sat billetprisen på sølle 5 kr. per barn, da vi så håber, at alle institutioner har råd til det. Vi har nemlig haft dårlig erfaring med gratisforestillinger, der på en eller anden måde er knap så forpligtende. Så glemmer institutionerne at de har tilmeldt sig, og så kommer de ikke.

Derfor har jeg også den vane lige at ringe til vores gæster dagen før for at huske dem på, at de skal i teater eller udstilling eller noget andet. De fleste har heldigvis husket det, men jeg støder også af og til ind i institutioner, som har glemt det. Og så kommer der jo også afbud på grund af sygemeldinger som gør, at de alligevel ikke kan komme ud af huset, og det er der ikke noget at gøre ved. Bare lidt skuffende når andre børn er skrevet på ventelisten og ikke kan nå at få besked fordi afbuddene kommer så sent.  Det er der selvfølgelig ikke så meget at gøre ved, men når jeg denne gang har gjort plads til 80 publikum og 20 springer fra på dagen, så er det lidt øv.

Men i hvert fald kan jeg glæde mig over, at de der kom fik en god oplevelse, og det gjorde jeg også, for de der Batidafolk er bare rigtig søde og hyggelige at være sammen med, og så er de tilmed dygtige! Tak for en dejlig dag.

Efter 10 ugers ferie er jeg nu kommet tilbage på pinden, og det er dejligt, men også lidt hårdt. Udstillingen kører som den skal, og der er ikke mange ledige tider tilbage. Det er skønt at lave noget, som institutionerne og skolerne sætter pris på, og i dag havde jeg besøg af en børnehave, som meget gerne ville komme igen, og i går var der en gruppe, som kom for anden gang. Fantastisk! Husk, at der er åbent for familier i efterårsferien!

I går var jeg til premiere på Einstein for begyndere af Teater Patrasket. Patrasket er nemlig flyttet til Vesterbro, og det er jeg rigtig glad for, for de er fantastisk søde mennesker og så laver de gode forestillinger. Desværre kun for de større børn, som jeg har svært ved at komme, så jeg opfordrer dem jævnligt til at lave en småbørnsforestilling.
Forestillingen om Einstein var en dejlig forestilling, hvor også jeg lærte noget nyt, og det er jo slet ikke så dårligt – og så synes jeg at børn er utroligt kloge. Så hvis du møder en patrasket forestilling nær dig, så gør dig selv den tjeneste at se den!

God dag.

Lige om lidt tager jeg på fortjente 2½ måneders ferie/afspadsering. Jeg glæder mig rigtigt meget, og selv om der ikke er så meget på programmet bliver det godt at få ladet op. Det trænger jeg alvorligt til, da jeg har følt mig ret drænet efter puppet festivalen. Evalueringen, regnskabet og pressemappen er ved at være færdig til tryk, og så er det afsted med det hele – og så FERIE!

I sommerferien har vi lidt forskelligt på programmet. Udstillingen kører der ud af, dog med pause i juli, hvor der kun er booket institutioner ind i den første uge (som så bliver min overgangsuge fra arbejde til ferie!). I samme uge kører vi et projekt på legepladsen, som jeg satte i gang sidste år, da jeg stadig sad med Sommer for Børn – Københavns Kommunes sommerprogram for børn.
Det er et huskunstnerprojekt, hvor forskellige huskunstnere besøger en legeplads i en uge og laver et projekt med de børn, der normalt kommer på legepladsen, og som primært er de “løse” børn, som ikke går til faste aktiviteter – og hvis forældre ikke går så meget op i, om de får en kulturel indsprøjtning.

Vi får besøg af Andreas og Oliver, som skal lave små sange/rap med ungerne og det skal nok blive sjovt. Jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå.

Der ud over har jeg sammen med bibliotekarerne et par sommerquizzer i gang. Her kan børn og unge skrive vampyrnoveller, gætte hvor en af medarbejderne er på ferie og læse bøger. Så håber jeg vi har fået dem aktiveret

God sommer!

I går var sidste dag på ASSITEJ festivalen, som i weekenden var viet til en dansk-svensk kalvakade. I København var alle forestillinger samlet i Dansehallerne, og det var der rigtigt mange der var glade for, for især de udenlandske gæster havde misset en del forestillinger i kortlæsningshelvede. Der var både danske og svenske forestillinger på programmet i Dansehallerne, og jeg fik vist set dem alle sammen på en dag. Man er vel i træning efter børneteaterfestivalen…

Mit danske højdepunkt var nok Gruppe 38s “Du må være en engel, Hans Christian” som vandt en Reumert i 2006, hvilket er fuldt fortjent. Forestillingen er en kæmpe installation, hvor alle H.C. Andersens eventyr er inviteret med til bordet. Som publikum står vi op og følger med omkring bordet. Det er fuldt tilladt at flytte sig fra sin plads, ja helt påkrævet, og det gjorde forestillingen mere dynamisk og levende og gjorde, at alle fik sin helt egen unikke oplevelse af forestillingen.

Der ud over så jeg ungdomsforestillingen “Pinkie” så var en fed klovneforestilling om at være i krig. Meget anbefalelsesværdig. Herefter Batidas Ouverture, som med sin musikalske og selvironiske forestilling altid er værd et besøg. Jeg sluttede festivalen af med “Anima”, som var en dukketeaterforestilling om døden. Scenografien var meget fin, men jeg var ikke så vild med resten.

På den svenske side så jeg tre forestillinger, som alle havde deres kvaliteter. Først så jeg “Allra käraste brorsan”, som handler om døden og dødsfald i familien. Den var lidt langsom om at komme i gang, men derefter blev det til en meget rørende fortælling om det at savne og lukke sig inde i døden i stedet for at blive i livet.

Der ud over babyforestillingen “Ah hello Babis”, som var en lille og fin musikalsk forestilling for de mindste. På et tidspunkt følte jeg, at jeg var med til en rytmiktime, og det var lidt derhen ad, men det var meget hyggeligt og fint og sjovt. De små var med og det virkede. 
Slutteligt så jeg “Astons Stenar”, som var en humoristisk forestilling om børns samlermani, og om hvordan de  meget hurtigt kan få et forhold til alt i deres verden – i dette tilfælde sten. Og så var der fed musik og sang, og det er jo heller ikke at underkende når de faktisk var gode musikere.

Så alt i alt en god søndag i dansehallerne. Tak til folkene bag festivalen. Det har været et stort stykke arbejde, og de har klaret det rigtigt godt. Så får vi at se, om jeg får lov at tage ud i verden om 3 år til den næste kongres.

I år er København og Malmö værter for Assitejs Verdenskongres og Festival for børne og ungdomsteater. Vi er ved at være ved vejs ende, men i weekenden er der masser af teater, og jeg kan stærkt anbefale alle at aflægge festivalen et besøg.

Jeg har selv været frivillig på festivalen, og det har været en rigtig fin oplevelse, og en god måde at udvide netværket på. Jeg har mødt nogle interessante mennesker, og sjovt nok var det første gang jeg fik talt med lederen af Vesterbros lokale Børneteater Mie Brandt fra Teater Zeppelin. Så nu håber jeg vi kan drikke noget kaffe og se hvordan vi kan bruge hinanden.

Der ud over havde jeg også en dejlig oplevelse på Anemoneteatret hos Sidsel, som er gammel kollega fra Vanløse samt hendes chefer Lisbeth og Albert. Jeg har mødt Liz fra Australien, som jeg mødte i toget til Malmö. Jeg har mødt en del af mine søde frivillige fra Puppet Festivalen. Og samtidig har jeg fået set internationalt teater af blandet kvalitet – synes jeg – men der var gode elementer i dem alle, og nu har jeg sendt Annette og Kristine til Zeppelin i morgen for at se den spanske forestilling “The Imaginary Book”, som blandt andet bruger skyggeteater i deres forestilling. Så kan de måske få lidt inspiration til udstillingen sådan lidt last minute…

Se resten af programmet her.