Familie torsdag
| 2. oktober | ||
| kl. 17:00 |
Børn i alderen 3 – 7 år og deres forældre inviteres til at se teater 5 torsdage i løbet af efteråret. Efter forestillingen er der mulighed for at spise sammen i Børnekulturstedet.
11. september: Af ler er vi kommet, Teater Lille Hest
En sjov og poetisk skabelseshistorie fra Afrika, om hvorfor børn bliver født i så mange farver
Menu: Sandwich (lav selv)
2. oktober: Kling Klang, Det lille Turné Teater – forestillingen er desværre aflyst. Vi arbejder på at finde en anden.
Der er lyd og musik overalt. Musik, der skaber billeder i os. Kling Klang er en både varm, magisk og forunderlig forestilling om musikken, der opstår imellem os, du og jeg – næsten helt uden vi behøver at tale sammen.
Menu: Kyllingelår og pastasalat
23. oktober: Ditto og Mitto, Asguer Zap Showteater
I et musikalsk og nonverbalt univers får de to venner Ditto & Mitto fortalt en enkel historie, der tager udgangspunkt i børnenes verden omkring dit, mit og misundelse.
Menu: Frikadeller og kold kartoffelsalat
13. november: Nielsen og Fisk, Barkentins Teater
En eventyrlig forestilling, hvor de daglige ting får nye roller. En støvsuger bliver til en farlig drage, en standerlampe til solen, en opvaskebørste til en konge, en opvaskehandske til “folket”.
En drabelig historie der ender godt ved hjælp af…..daglige ting.
Menu: Lasagne og salat
4. december: Eventyrkisten, Styrmand Volters Teater
To personer arver en kiste fyldt med eventyr fra deres fælles forfader, Styrmand Volter. Disse historier kræver at blive fortalt. Og det bliver de med hjælp fra børnene og med rekvisitter fra børnenes egen verden.
Menu: Grøntsagssuppe og brød
For børn fra 3 – 7 år og deres voksne. Vi beder publikum respektere aldersgrænsen.
Tid: Alle dage kl. 17.00. Spisning umiddelbart efter (kl. ca. 17.45).
Sted: Børnekulturstedet. Indgang gennem biblioteket eller Enghavevej 42.
Teaterbilletter: Børn 35 kr. Voksne 35 kr.
Spisebilletter: Børn: 25 kr. Voksne 40 kr.
Billetter kan købes fra d. 1. september. Madbilletter skal købes senest dagen før det pågældende arrangement.
Dørene lukker præcis, så kom i god tid. Det er IKKE muligt at komme ind når dørene er blevet lukket.
Familie Torsdage er støttet af Vesterbro Lokaludvalg og Projektpuljen


