Ny ansat
Efter vores koordinator lagde sig syg lige efter nytår har jeg siddet alene på kontoret og det har ikke altid været lige sjovt. Heldigvis har jeg haft god fornøjelse og udbytte af min praktikant Anna Zieler, der kom til Børnekulturstedet fra midten af februar og nu forlader mig igen om en lille uge. Hun har virkelig hjulpet mig med at komme igennem foråret, hvor jeg pludselig sad med en del flere opgaver end jeg havde planlagt da jeg gik på ferie i december. Mange tak for det!
Nu har vi så endelig fået ansat en i et vikariat og det er jeg meget glad for. Ina Steffensen har været i Børnekulturstedet i 5 år og har været tilknyttet Det åbne Værksted som timelønnet medarbejder. Nu er hun så færdiguddannet international socialrådgiver og passer på den måde perfekt ind i Børnekulturstedets profil. Det bliver dejligt igen at kunne få noget faglig sparring og en daglig kollega, og jeg håber alle vil tage godt imod hende når I møder hende. Hun er en meget dygtig person, som jeg glæder mig til at samarbejde med.