Sommerfugle

I forbindelse med min diplomuddannelse i kunst og kulturformidling til børn og unge og den naturlige udvikling der er fulgt med har jeg nu fået mere og mere mod på at kaste mig ud i at arbejde med børn og unge igen efter et par år, hvor jeg har tilbragt mere tid bag ved computeren end foran. Det skal ændres nu, men det er svært.

Jeg har altid haft den målsætning, at de tilbud jeg har i huset skal være af høj, kunstnerisk kvalitet. Bliver de det når jeg nu selv skal til at prøve at formidle forskellige kreative tilbud? Hvad er høj, kunstnerisk kvalitet? Hvad er det jeg gerne vil have, at børnene får med efter en workshop eller et forløb hos mig? Det er sådanne spørgsmål der lige for tiden kører rundt i mit hoved, for godt nok er mine hænder ikke helt forkert skruet på, når der skal laves kreative ting, men det er heller ikke de bedste. Til gengæld har jeg så fundet en ny viden omkring formidlingsformer, og jeg venter utålmodigt på at prøve dem af.

Hvad er det så der gør, at jeg ikke bare springer ud og gør det? Jeg er bange. Jeg er rystende bange. For det her handler jo om mennesker. Børn, som jeg gerne vil give noget og håber det kan give dem inspiration til at ville mere. Kan jeg gøre det godt nok? Kan jeg få dem til at sige ja? Er jeg den troværdige formidler jeg gerne vil være? Er jeg fagligt dygtig nok til at være den primære formidler? UUUUHHHHHH

Sådan når jeg sidder her foran computeren – på behørig afstand af børnene – så kan jeg jo godt. Hvor svært kan det være at fortælle en historie, lave et fedt teaterstykke, tegne og male, lave keramik – men i virkeligheden ved jeg jo godt, at det ikke fungerer helt på samme måde. Da jeg i sin tid underviste som lærer var det meget vigtigt for mig at have en god faglig baggrund – og det har jeg også når der skal undervises i de æstetiske fag.
På den anden side ved jeg også, at jeg skal have noget praktisk erfaring, og det får jeg kun på en måde – at stå der på gulvet med børnene og finde ud af, hvad der virker og ikke virker. Begå fejl og se dem som en måde at blive ved med at udvikle mig på som formidler. Se det er en stor udfordring, og det er nok den, der afholder mig fra at tage springet. Men det kommer ganske snart. Jeg har givet mig en udfordring i vinterferien, hvor jeg skal afholde tre action painting workshops. Jeg ved ikke ret meget om action painting, teknikker, men jeg har nogle idéer, som jeg glæder mig til at prøve af, og så håber jeg, at  en masse børn vil lege med mig og at vi sammen kan skabe noget fedt!